Sygemeldt med stress: Sådan støtter du som leder

Du vil gerne hjælpe, men er måske bange for at sige noget forkert eller lægge pres på. Grænserne for, hvad du må spørge om, står i hvad du må spørge om ved sygdom.

De første dage: kontakt uden pres

Tag kontakt, men gør det kort og uden krav. Forskning samlet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) peger på, at tidlig kontakt mellem arbejdsgiver og den sygemeldte har en positiv effekt på at komme tilbage i job, både ved fysisk og psykisk sygdom.

Ved stress kan selv et venligt opkald føles som et krav om at svare. Der er ikke et fast tal for, hvor tit du må tage kontakt. Det afhænger af, hvor syg din medarbejder er, og hvad I aftaler.

Vores råd: Send en kort besked de første dage, som ikke kræver et svar. Fx »Tænker på dig. Du skal ikke tænke på arbejdet lige nu. Sig til, når du har overskud til at tale.«

• Aftal formen. Spørg, om din medarbejder helst vil have en sms, en mail eller et opkald, og hvor tit.
• Hold arbejdet ude. Aftal, hvem der svarer på mails og telefon imens, så din medarbejder ikke skal.

Hvad siger du, og hvad lader du være med?

Tal om arbejdet og det praktiske. Du må spørge til, hvad sygdommen betyder for arbejdet, og hvor længe fraværet ventes at vare. Du må ikke spørge til diagnosen eller stille generelle spørgsmål om helbredet, og din medarbejder har ikke pligt til at fortælle, hvad sygdommen er.

Måske har din medarbejder dårlig samvittighed over for kollegerne og de opgaver, der ligger tilbage. Så vælg ordene med omhu.

• Sig hellere »Vi har fundet en løsning på dine opgaver, så du kan bruge kræfterne på dig selv.« end »Vi har travlt, men det skal du ikke tænke på.«
• Sig hellere »Er der noget, jeg kan gøre lige nu?« end »Hvad skete der egentlig?«
• Sig hellere »Vi tager det i dit tempo.« end »Du skal bare lige have lidt ro, så er du tilbage igen.«

Når din medarbejder selv fortæller, at det er stress

Så lyt, og tag imod det som tillid. I kan godt tale om, hvad der kan gøre det lettere at komme tilbage, men du skal ikke spørge ind til mere. Vores råd: Skriv kun det ned, der har betydning for arbejdet.

Sygefraværssamtalen ved stress

Samtalen skal holdes, også ved stress. Du skal indkalde din medarbejder til en personlig samtale om, hvordan og hvornår medarbejderen kan vende tilbage, og samtalen skal holdes senest 4 uger efter første sygedag. Kan din medarbejder ikke møde op på grund af sygdom eller praktiske forhold, holdes samtalen så vidt muligt i telefonen.

Reglen er ikke ændret 1. juli 2026. Udebliver din medarbejder, påvirker det ikke retten til sygedagpenge. Din medarbejder kan have en bisidder med, fx en tillidsrepræsentant. Det er almindelig praksis, men det står ikke i loven.

Du finder flere spørgsmål i guiden til sygefraværssamtalen.

Hvilke frister skal du kende?

Fristerne regnes fra første sygedag.

1. Senest 4 uger efter første sygedag

   Sygefraværssamtalen skal være holdt.

2. I løbet af de første 5 uger

   Ventes fraværet at vare mere end 8 uger, kan du med din medarbejders ja bede kommunen om fast track.

3. Senest 5 uger efter første fraværsdag

   Betaler du løn, og er din medarbejder stadig syg efter arbejdsgiverperioden på 30 dage, skal fraværet anmeldes i NemRefusion.

4. Ventes fraværet at vare over 8 uger

   Forventer din medarbejder ikke at være tilbage inden 8 uger fra første sygedag, kan medarbejderen bede om en skriftlig fastholdelsesplan.

5. Når som helst i forløbet

   Du kan bede om en mulighedserklæring. Første del udfylder I sammen, anden del udfylder lægen, og du betaler for den.

Alle frister fra første sygedag står samlet i frister uge for uge.

Gradvis tilbagevenden: sådan lægger I en plan

Lav planen sammen med din medarbejder, og start i det små. Ifølge STAR's vidensnotat om sygemeldte er delvis raskmelding og en gradvis tilbagevenden effektive redskaber, når sygemeldte skal tilbage i job.

En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) fra september 2025 viser, at stresssygemeldte, der blev delvist raskmeldt, et år efter havde en 7,5 procentpoint højere beskæftigelse end sammenlignelige, der blev fuldt raskmeldt. Begge dele er gennemsnit for grupper, ikke et løfte for den enkelte.

Delvis raskmelding

En delvis raskmelding betyder, at din medarbejder arbejder nogle timer, mens resten af tiden stadig er sygefravær. Fraværet skal være på mindst 4 timer om ugen, oplyser STAR og flere kommuner. Det kræver en aftale mellem jer, og kommunen skal godkende aftalen. Som udgangspunkt har du ikke pligt til at sige ja.

Betaler du fuld løn, kan du efter arbejdsgiverperioden få refusion for de timer, din medarbejder ikke arbejder. Refusionen kan højst være sygedagpengesatsen, og fraværet skal være anmeldt til tiden, hvis du vil have refusion for hele perioden.

1. 1Start med få timer og med opgaver, din medarbejder kender, gerne uden skarpe deadlines.
2. 2Skriv planen ned: timer, opgaver og hensyn, fx færre møder i starten.
3. 3Aftal korte, faste opfølgninger, hvor I justerer planen.
4. 4Tal om tegnene, så I begge ved, hvornår I skal skrue ned igen.
5. 5Planlæg første dag: hvem tager imod, og hvad siger I til kollegerne?

Har din medarbejder bedt om en skriftlig plan, så se, hvad en fastholdelsesplan skal beskrive.

Når årsagen kan ligge i arbejdet

Spørg åbent, hvad i arbejdet der gør det svært, og lyt uden at forsvare dig. Det kan handle om mængden af opgaver, uklare forventninger, konflikter eller for lidt indflydelse. Svaret hører med i planen, for ellers kommer din medarbejder tilbage til det samme.

Måske tænker du, at du burde have set det komme. Brug hellere kræfterne fremad: Hvad skal være anderledes, når din medarbejder kommer tilbage?

Vores råd: Spørg også dig selv, om andre i teamet har det samme pres. Tal med teamet om arbejdsmængden som et emne for alle, ikke om den, der er sygemeldt.

Hvad siger du til kollegerne?

Du må fortælle de kolleger, det er relevant for, at din medarbejder er fraværende, men som udgangspunkt ikke hvorfor. Skal helbredsoplysninger deles ud over det, kræver det som hovedregel samtykke. Sådan beskriver Datatilsynet det.

Vores råd: Aftal med din medarbejder, hvad du må sige, før du siger noget. Vil din medarbejder gerne have, at kollegerne kender årsagen, så lad det være medarbejderens eget valg og egne ord.

Pas på dem, der løfter mere

• Sig tydeligt, hvem der tager hvilke opgaver, og hvad der kan vente.
• Sig tak til dem, der løfter mere, og sig det mere end én gang.

Og når din medarbejder kommer tilbage? Bed teamet tage imod, som I plejer, med et hej og uden en masse spørgsmål.

Hvornår er det tid til hjælp udefra?

Når fraværet ser ud til at blive langt, når planen går i stå, eller når du er i tvivl om, hvad du må og skal.

Har I brug for kommunens hjælp, skal I i nogle tilfælde selv bede om den. Både du og din medarbejder kan bede om det, og kommunen kan også selv beslutte at følge op.

Fast track betyder tidlig opfølgning fra kommunen. Beder du om det med din medarbejders ja, holder kommunen den første samtale senest 2 uger efter, at den har fået anmodningen. Læs mere om kommunens hjælp, og hvornår den passer.

Du skal ikke have svar på det hele selv. Med en CareNavigator har du og din medarbejder én fast person, der holder kontakten til kommunen, hjælper din medarbejder med kontakten til lægen og holder styr på fristerne, så du kan bruge kræfterne på relationen og på teamet. Se, hvordan NaviCare hjælper dig som leder.

Spørgsmål og svar