Forløbet
Fastholdelsesplan: Sådan laver I planen sammen
Det korte svar
En fastholdelsesplan er en skriftlig plan for, hvordan din sygemeldte medarbejder kan komme helt eller delvist tilbage til arbejdet. Forventer medarbejderen ikke at være tilbage inden 8 uger fra første sygedag, kan medarbejderen bede dig om planen, når som helst i sygeforløbet. Nedenfor kan du læse, hvad loven siger om planen og dens indhold, og du får en enkel skabelon og et eksempel på optrapning.
Generel information, ikke juridisk rådgivning. Opdateret 14. oktober 2026.
Planen er ét af flere værktøjer i et længere sygeforløb. Du kan se, hvor den ligger i forhold til samtalen, anmeldelsen og fast track, i frister uge for uge.
Hvad er en fastholdelsesplan?
En fastholdelsesplan er en skriftlig plan for vejen tilbage til arbejdet. Reglen står i sygedagpengeloven § 7 b.
I praksis gør planen det konkret: hvilke opgaver medarbejderen tager, hvor mange timer, hvilke hensyn I tager, og hvornår I ser på planen igen. Når det står på skrift, har I det samme billede af, hvad der skal ske, og ingen skal huske det hele i hovedet.
For medarbejderen kan det være en lettelse at se næste skridt sort på hvidt. For dig som leder kan det blive lettere at fordele opgaverne i teamet imens.
Uændret 1. juli 2026
Reglerne om fastholdelsesplanen er ikke ændret 1. juli 2026. Det, der ændrede sig, er kommunens rolle: Kommunen følger som udgangspunkt ikke selv op, når en sygemeldt medarbejder forventer at være tilbage inden for 26 uger. Reglerne giver ikke arbejdsgiveren nye pligter, men mere af initiativet ligger nu hos arbejdspladsen.
Hvornår kan medarbejderen bede om en plan?
Din medarbejder kan bede om en fastholdelsesplan, hvis medarbejderen ikke forventer at være tilbage inden 8 uger fra første sygedag. Anmodningen kan komme når som helst i sygeforløbet, også senere, hvis forløbet trækker ud.
Du må gerne spørge, hvor længe fraværet ventes at vare, men du må ikke spørge til diagnosen. Svaret på varigheden fortæller jer, om planen bliver aktuel. Se, hvad du må spørge om ved sygdom.
Senest 4 uger efter første sygedag
Du holder sygefraværssamtalen. Her taler I om, hvor længe fraværet ventes at vare.
I løbet af de første 5 uger
Ventes fraværet at vare mere end 8 uger, kan du bede kommunen om fast track. Din medarbejder skal sige ja.
Ventes fraværet at vare over 8 uger
Din medarbejder kan bede om en skriftlig fastholdelsesplan, når som helst i forløbet.
Vores råd
Vent ikke på, at din medarbejder spørger. Fortæl ved sygefraværssamtalen, at I kan lave en plan sammen, hvis fraværet ser ud til at blive langt. Så ved din medarbejder, at muligheden er der.
Skal du som arbejdsgiver lave planen?
Loven siger, at din medarbejder kan bede om en fastholdelsesplan. Om du har pligt til at lave den, er ikke entydigt, for kilderne beskriver det forskelligt. Vi har heller ikke fundet en frist for, hvornår planen skal være klar.
De 4 uger, du måske har hørt om, er fristen for sygefraværssamtalen.
Vores råd: Beder din medarbejder om en plan, så tag imod det som en invitation til at tale om vejen tilbage. Planen behøver ikke at være lang for at være brugbar. Er du i tvivl om, hvad der gælder i netop jeres sag, så få konkret rådgivning, før du siger nej.
Sådan laver I planen sammen
Lav planen i en samtale med din medarbejder. Medarbejderen kender sin egen situation, og du kender arbejdet, så planen skal bygge på begge dele.
- Indkald til en samtale om planen. Skriv, at den handler om vejen tilbage, ikke om en vurdering af medarbejderen. Er det svært at mødes, så tal sammen i telefonen.
- Begynd med det, medarbejderen kan. Har I en mulighedserklæring, så brug den som udgangspunkt.
- Gå opgaverne igennem. Hvad kan medarbejderen tage nu, hvad kan vente, og hvad kan andre i teamet tage imens?
- Læg trinnene fast. Timer, dage og opgaver for hvert trin, og en dato for, hvornår I ser på planen igen.
- Skriv planen ned, og send den til medarbejderen.
- Følg op på de aftalte datoer. Juster planen, hvis den ikke holder. Det er det, en plan er til for.
Sig gerne, at din medarbejder er velkommen til at have en bisidder med, fx en tillidsrepræsentant, hvis det gør samtalen lettere.
Hvad skal planen indeholde? En enkel skabelon
Efter sygedagpengeloven skal planen være skriftlig og beskrive, hvordan medarbejderen kan komme helt eller delvist tilbage til arbejdet så hurtigt som muligt. Det er, hvad loven siger om indholdet. Punkterne i skabelonen nedenfor er vores råd til, hvad der gør planen brugbar i hverdagen.
Skabelon: fastholdelsesplan
- Fakta. Medarbejderens navn og stilling, nærmeste leder, første sygedag og datoen for planen.
- Målet. At komme helt eller delvist tilbage, og hvornår I regner med det, så vidt I ved i dag.
- Opgaver. Hvad medarbejderen tager nu, hvad der venter, og hvem der tager resten imens.
- Arbejdstid. Timer og dage for hvert trin, og hvornår næste trin begynder.
- Hensyn. Fx arbejdssted, pauser, hjælpemidler, eller ingen vagter og deadlines i en periode.
- Kontakt. Hvem medarbejderen taler med, hvor tit og hvordan. Og hvad kollegerne får at vide: som udgangspunkt, at medarbejderen er fraværende, men ikke hvorfor, medmindre medarbejderen siger ja til mere.
- Opfølgning. Faste datoer, hvor I ser på planen igen.
- Ansvar. Hvem gør hvad: medarbejderen, lederen, HR og eventuelt kommunen.
- Hvis planen ikke holder. Hvad I gør, og hvem medarbejderen kontakter.
Kopiér punkterne ind i et dokument, og udfyld dem sammen. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har også en skabelon for fastholdelsesplan, som I kan bruge.
Godt at vide
Planen handler om arbejdet, ikke om sygdommen. Du må ikke spørge til diagnosen, og din medarbejder har ikke pligt til at fortælle den. Skriv kun det i planen, der har betydning for arbejdet.
Eksempel: gradvis optrapning over nogle uger
Her er et tænkt eksempel for en medarbejder på fuld tid, 37 timer om ugen. Det er ikke en anbefaling. Den rigtige plan afhænger af medarbejderen, arbejdet og lægens vurdering.
Trin 1, de første 2 uger
3 dage om ugen, 4 timer om dagen. Faste opgaver uden deadlines. En kort snak med lederen sidst på ugen.
Trin 2, de næste 2 uger
4 dage om ugen, 5 timer om dagen. Flere af de faste opgaver kommer tilbage.
Trin 3, de næste 2 uger
5 dage om ugen, 6 timer om dagen. Møder og samarbejde med kollegerne igen.
Opfølgning efter 6 uger
I ser på planen sammen: Er det tid til fuld tid, eller skal et trin vare lidt længere?
Går det langsommere end planlagt, så juster planen sammen. Et trin, der skal tages om, er ikke et nederlag.
Delvis raskmelding
I eksemplet arbejder medarbejderen nogle timer og er syg resten af tiden. Det kaldes en delvis raskmelding, og reglerne for den står længere nede.
Sammenhængen med mulighedserklæring og delvis raskmelding
Mulighedserklæringen kan give jer grundlaget for planen, og en delvis raskmelding kan være den måde, I sætter den i gang på.
Mulighedserklæring
En mulighedserklæring beskriver, hvad medarbejderen kan, hvilke opgaver sygdommen påvirker, og hvilke hensyn der kan tages på arbejdet. Du kan når som helst i forløbet bede om en. Første del udfylder du og medarbejderen sammen efter en samtale, og anden del udfylder lægen efter en konsultation. Du betaler for erklæringen.
Delvis raskmelding
Med en delvis raskmelding vender medarbejderen gradvist tilbage og arbejder nogle timer, mens resten af tiden stadig er sygefravær. Fraværet skal være på mindst 4 timer om ugen, skriver bl.a. Kolding Kommune. Det kræver en aftale med dig, og kommunen skal godkende den.
Betaler du fuld løn, kan du få refusion for de timer, medarbejderen ikke arbejder, når fraværet har varet mere end 30 dage. Refusionen er højst sygedagpengesatsen, og anmelder du fraværet for sent, får du kun refusion fra den dag, du anmelder det. Se fristerne og de øvrige betingelser i refusion af sygedagpenge.
Kommunens hjælp
Ventes fraværet at vare mere end 8 uger, kan du i løbet af de første 5 uger bede kommunen om tidlig opfølgning, også kaldet fast track, via NemRefusion. Din medarbejder skal sige ja, når det er dig, der beder om det. Har I brug for kommunens hjælp senere, kan både du og din medarbejder bede om den. Se, hvad du kan bede kommunen om.
En fastholdelsesplan samler mange tråde: medarbejderen, lederen, lægens vurdering, teamet og måske kommunen. Med en CareNavigator har I én fast person, der holder trådene sammen med jer og husker opfølgningen, så lederen kan passe teamet. Se, hvordan NaviCare hjælper HR med overblikket.
Spørgsmål og svar
Hvad er en fastholdelsesplan?
En skriftlig plan for, hvordan en sygemeldt medarbejder kan komme helt eller delvist tilbage til arbejdet. Reglen står i sygedagpengeloven § 7 b.
Hvornår kan man bede om en fastholdelsesplan?
Når medarbejderen ikke forventer at være tilbage inden 8 uger fra første sygedag. Medarbejderen kan bede om planen når som helst i sygeforløbet.
Har arbejdsgiveren pligt til at lave en fastholdelsesplan?
Medarbejderen kan bede om planen. Om arbejdsgiveren har pligt til at lave den, beskriver kilderne forskelligt, og vi har ikke fundet en frist. Er du i tvivl i en konkret sag, så få rådgivning.
Hvad skal en fastholdelsesplan indeholde?
Den skal være skriftlig og beskrive, hvordan medarbejderen kan komme helt eller delvist tilbage. Vores råd er at tage opgaver, arbejdstid, hensyn, kontakt og datoer for opfølgning med.
Hvad er forskellen på en fastholdelsesplan og en mulighedserklæring?
Mulighedserklæringen beskriver, hvad medarbejderen kan, og lægen udfylder en del af den. Fastholdelsesplanen er jeres plan for vejen tilbage, og den kan bygge på erklæringen.
Er reglerne om fastholdelsesplan ændret i 2026?
Nej. Det, der ændrede sig 1. juli 2026, er, at kommunen som udgangspunkt ikke selv følger op, når en sygemeldt medarbejder forventer at være tilbage inden for 26 uger.